Anoreksi

Er du pårørende til én med en spiseforstyrrelse?

For mange bliver skønhed og udseendet en besættelse. Timevis af træning hver dag, vejning af maden og nul sukker. For flere bliver denne besættelse, så grel, at den kan ende ud i en spiseforstyrrelse. Det kan være i form af bulimi, anoreksi eller ortoreksi. Hvis du har mistanke om, at din datter, ven eller en anden person tæt på dig er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, så er der nogle forskellige tegn man kan kigge efter.

  • Personen virker mere træt og uoplagt, og mindre glad. De kan desuden have hyppigere humørsvingninger, hvor de går fra at være glade til at være kede af det på kort tid.

  • De trækker sig pludselig fra sociale arrangementer så som fødselsdage, da disse som regel er forbundet med at spise både kage og lækker mad.

  • De virker mere selektive i forhold til deres madmønstre eller bliver ekstremt optaget af mad generelt. Måske går de op i nye kure, eller maddiæter, som de ellers ikke før har spist efter.

  • De begynder at spise alene, eller generelt trække sig fra måltider med andre mennesker.

  • De begynder at dyrker ekstrem meget sport eller motion, uden at det virker lystbetonet. Det virker mere som en tvangsagtig handling.

  • De får fysiske symptomer som svimmelhed, virker blege, får ondt i maven osv.

  • Ofte kan man også mærke at personen har lavt selvværd. De taler måske negativt om dem selv.

Hvis du genkender flere af disse symptomer, så er det vigtigt at være opmærksom på, om det er noget der fortsætter. Tag en snak med vedkommende, men forvent ikke at de nødvendigvis vil erkende deres problem. Mange med spiseforstyrrelser prøver at skjule deres sygdom, og afviser hjælp.

Derfor er det bedste du kan gøre, at være der for personen, styrke deres tro på dem selv, være deres tryghedsklippe, og ikke presse dem til at ændre deres vaner, da du ellers risikerer at de trækker sig endnu mere.

En spiseforstyrrelse er en hård psykisk sygdom, som man i sidste ende helst skal have professionel hjælp til at komme ud af. Når du har opnået en fortrolighed og tryghed hos din datter eller veninde så undersøg muligheden for hvordan de kan få professionel hjælp.