Har du givet dit hus det rette look til ferien?

Hus der sikret mod indbrud

Det er lækkert at tage en tur sydpå i sommerferien og booste sin ansigtskulør, specielt år som i år, hvor sol og sommer har været en mangelvare herhjemme. Men desværre ved tyvene også at der er mange, der har forladt hjemmet i ugevis og nogle steder er der nærmest hele villaveje, der er lagt øde i højsæsonen, hvilket er et slaraffenland for indbrudstyve. Jeg rejser også snart afsted i to uger, og her kan du læse hvad jeg har gjort for at optimere sikkerheden i mit hus.

Det skal være svært at komme ind

Jeg har ikke bare gjort det sværere for tyven at komme ind, jeg har også forsøgt at gøre det sværere for ham at slippe afsted med de værdifulde ting. Først og fremmest har jeg købt et værdiskab, da jeg har en del værdifulde smykker, men det er faktisk ikke dem, jeg er mest bange for at miste. Jeg har nemlig nogle arvesmykker, hvor affektionsværdien er langt større end den økonomiske værdi og disse kan således ikke erstattes, hvis de bliver stjålet.

Desuden har jeg udskiftet min låsecylinder, da mit hus havde gamle låse, som en bekendt fortalte mig at tyvene havde nemt ved at bryde op. Jeg har derfor fået udskiftet min låsecylinder, således at jeg har en lås fra Rukos serie 1200. De skulle være langt sværere, ja nærmest umulige at komme ind i for tyven.

Den sidste ting jeg har købt, er faktisk noget jeg skulle have gjort forlængst, jeg har nemlig købt en hængelås til mit skur. Man har jo sjældent uerstattelige ting i ens skur, men hvis ikke man har lås på, så dækker forsikringen jo ikke, hvis der sker noget.

Det skal også være svært at gennemskue om der er nogen hjemme

Med ovenstående indkøb føler jeg mig en del mere sikker, og først og fremmest er der en økonomisk sikkerhed i at vide, at jeg hvert fald får erstatning fra forsikringen, hvis jeg er uheldig at få ubudne gæster.

Men jeg har tænkt mig at bruge nogle små fif, til hvordan man kan gøre det sværere for tyven at gennemskue om der er nogen hjemme. Der er mange mennesker, der begår den fejl at rydde helt op, inden de tager på ferie, men det får hjemmet til at se forladt ud. Jeg sætter altid et par tallerkener og glas på køkkenbordet, ligesom jeg sørger for at haven roder med et par haveredskaber og en udrullet haveslange. Bare det at haven ser ud som om den lige er blevet forladt, kan betyde at tyven får udenom din parcel.

God (indbrudsfri) ferie :)