Bliv fri for din spiseforstyrrelse

kildehojtoudseende

Har du været så ked af dit udseende, og samtidig været presset på dit studie eller arbejde, at du har udviklet en spiseforstyrrelse? Hvis du svarer ja, så skal du selvfølgelig søge behandling med det samme. Svarer du nej, så er det enten sandt nok, eller også er du måske ikke selv klar over, at du rent faktisk lider af en spiseforstyrrelse. En anden mulighed er, at du endnu ikke er klar til at acceptere, at du faktisk er syg.

En spiseforstyrrelse består af flere elementer, og indeholder mange tanker og følelser om mad, vægt og motion. Der er et forvrænget syn på egen krop. Du føler dig måske overvægtig uden at være det. Du forsøger derfor at kontrollere dit madindtag, og ser maden som din fjende. Du har måske tendens til misbrug af både vanddrivende medicin og motion.

Hvilke symptomer er der på spiseforstyrrelser?

Der er forskellige symptomer alt efter, hvilken spiseforstyrrelse du lider af.

Der er ofte drastiske vægttab forbundet med anoreksi, da madindtaget nøje kontrolleres ved at tælle kalorier. Samtidig misbruges motion og medicin for at opnå vægttabet. Der er tendens til depression og selvmordstanker.

Hvis du lider af bulimi, så får du en overvældende trang til mad, fordi du har ignoreret sulten for længe og overspiser derfor. Efter det store indtag af mad, fremprovokerer du derefter opkastninger for at få maden ud af kroppen igen.

De mest almindelige spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi, men derudover findes der den meget oversete spiseforstyrrelse BED. BED er en forkortelse for Binge Eating Disorder. Hvis du lider af BED, så overspiser du ligesom ved bulimi, men udrenser ikke kroppen bagefter. Ved bulimi følger der nemlig ofte fremprovokerede opkastninger, overdreven motion eller brug af afføringsmidler efter de store madindtag.

Hvordan søger jeg behandling?

Det er vigtigt, at du anerkender, at du lider af en spiseforstyrrelse og derfor har brug for behandling. Det kan være en god idé at tage en god snak med en person, du har fuld tillid til.
Der er behandlingsgaranti i Danmark, hvis du lider af anoreksi eller bulimi, hvilket betyder, at det offentlige betaler for din behandling på et godkendt privathospital. Overspisning (BED) er dog endnu ikke omfattet af denne behandlingsgaranti.

Privathospitalet Kildehøj kan unge fra 13 år og voksne med spiseforstyrrelser, hvor madmisbruget er blevet så voldsomt, at det styrer deres hverdag, komme i behandling for lidelsen.

Du kan læse om spiseforstyrrelser på Netdoktor.dk